Kategori: Mad & Sundhed

  • Spis sundere og nå dine vægtmål – sådan kommer du godt i gang

    Spis sundere og nå dine vægtmål – sådan kommer du godt i gang

    Døjer du med overvægt? Vil du gerne opnå din drømmeform? Eller bare have et mere afslappet forhold til din krop og kost? Så er det vigtigt, at du tænker over, hvilken mad du putter i dit køleskab. Det mad som du putter i dit køleskab vil formentlig ende i din mave på et senere tidspunkt. Derfor starter gode kostvaner og vægttab med indkøbsturen.

    Hvis du har svært ved at gennemskue, hvad du skal spise for at tabe dig, kan det være en god idé at finde en coach. Med en coach kan du få gennemgået dine kostvaner. Hvis du døjer med overvægt, kan du meget vel have fået oparbejdet nogle uhensigtsmæssige kostvaner, som du slet ikke tænker over. Alt det kan en coach hjælpe med.

    Derfor er det en god idé med ekstern hjælp, når du gerne vil tabe dig

    Hvordan du spiser, er en integreret del af din livsstil. Derfor kan det også være meget svært at ændre det, hvis du gerne vil tabe dig. Dine spisevaner har du formentlig haft i årevis. Derfor kan det også være svært pludseligt at ændre dem. Faktisk kan du nemt stirre dig blind på, hvad du egentlig bør ændre.

    Når du hyrer en coach, kommer der en person ind med friske øjne. Han eller hun kan bedre se det hele fra et mere overordnet perspektiv. Derfor er det også lettere for coachen at gennemskue, hvad du bør ændre, hvis du gerne vil opnå et varigt vægttab.

    En coach har erfaringen til at hjælpe dig

    Det er dog ikke nok med blot nye øjne på dine kostvaner. Det er også vigtigt, at øjnene er kvalificeret til at gennemgå dine kostvaner. Derfor bør du også vælge en coach, der har de rette kompetencer til at hjælpe dig med dine kostvaner og vægttab.

    Måske har din coach selv gennemgået et vægttab og har som følge heraf udviklet en brugbar metode. Eller også er vedkommende måske uddannet inden for kost, ernæring og træning.

    Det vigtigste er blot, at vedkommende har den rette viden og brugbare kompetencer, som han eller hun kan hjælpe dig korrekt.

    Den rette coach handler om kemi

    Når du skal finde en coach, der kan hjælpe dig med dit vægttab, handler det også om kemi. Det er vigtigt, at du føler, at du kan stole på vedkommende og de råd, som han eller hun giver dig. Når du skal lave en varig ændring af dine kostvaner, skal du arbejde med gamle handlingsmønstre. Det kan være en vanskelig proces, og derfor er det vigtigt, at du føler, at din coach forstår dig.

    Derfor er det også altid en god idé at have en indledende samtale med din coach, før I opstarter et forløb. Samtalen kan enten være fysisk, over telefonen eller gennem Facetime. Det er ikke så væsentligt.

    Det væsentlige er derimod, at du får en god følelse af, hvem din coach er. Det danner uden tvivl det bedste udgangspunkt for jeres videre samarbejde.

    Find en coach, som du kan relatere til

    Kemi og forståelse for netop din situation er et bærende element inden for coaching. Derfor er det også vigtigt, at du finder en coach, som du kan relatere til. Af samme grund vælger flere coaches også at specialisere sig inden for en bestemt målgruppe.

    Nogle coaches beskæftiger sig for eksempel udelukkende med mænd. Nogle beskæftiger sig udelukkende med folk, der er tidligere spiseforstyrret, og andre beskæftiger sig primært med kvinder over 40 år.

    Alle kroppe er forskellige, men alligevel kan det være en god idé at finde en coach, der har specialiseret sig inden for din målgruppe. På den måde ved du, at coachen har en masse erfaring, som han eller hun kan trække på, når vedkommende skal hjælpe dig.

    Vælg Luuna Sommer, hvis du er en kvinde mellem 40-50 år

    Hvis du er kvinde, og du er mellem 40-50 år, og du gerne vil opnå et varigt vægttab, bør du overveje Luuna Sommer. Luuna har selv været igennem samme proces, som du står i. Derfor kender hun også alt til de udfordringer, som du måtte opleve som kvinde, der gerne vil tabe sig.

    Luuna anvender derfor sin egen erfaring, når hun rådgiver dig. Med afsæt i metoder og teknikker, som hun selv har afprøvet, kan hun hjælpe dig, så du når i mål med dit vægttab.

    Sådan hjælper Luuna Sommer dig

    Når Luuna hjælper dig, sker det ved en kombination af følgende metoder:

    • Energiterapi
    • Meditationsteknikker
    • Manifestationer
    • Visualiseringer

    Luuna har selv gennemlæst utallige ernæringsstudier og har mere end 20 års erfaring med ernæringsterapi. Med Luuna får du et skræddersyet klientforløb, der passer til netop dig og din livssituation. Det handler ikke blot om at skabe et vægttab. Det handler om at skabe varige livsstilsændringer, så du endelig kan blive tilfreds med din krop.

    Metoden handler ikke om at pine dig selv eller nægte dig selv en bred vifte af fødevarer. I stedet handler det om at kombinere forskningen med praktisk viden om vægttab. Derfor er metoden letanvendelig, og du behøves ikke føle, at du skal kæmpe for at tabe dig.

    Du kan finde flere gode råd på LuunaSommer.dk, hvis du gerne vil vide mere, om hvordan du kommer i gang med et varigt vægttab. Her kan du også booke en konsultation med Luuna selv.

    Vent ikke på motivationen – begynd i stedet i dag

    Du er muligvis vant til at forbinde et vægttab med en slags bootcamp. Derfor tror du måske også, at du skal være topmotiveret for at gå i gang. Men sådan behøves det bestemt ikke være. Luuna Sommers metode er mild, og du kan starte allerede i dag. På den måde kan du gradvist indføre de nye vaner, som skal lede dig til et varig vægttab.

    Motivation kommer og går, og derfor er det heller ikke meningsfuldt at vente på den. I stedet bør du starte nu og her, og så gøre hvad du kan. Du kan nemlig sagtens opnå et varigt vægttab uden at hverken pine dig selv eller lide afsavn.

    Vent derfor ikke på motivationen, men start i stedet i dag. Det vil du takke dig selv for senere.

  • Hvad skal du spise for at passe godt på tænderne? 8 gode råd

    Hvad skal du spise for at passe godt på tænderne? 8 gode råd

    Vidste du at du kan spise dig til sundere tænder? Din mund og dine tænders sundhed afhænger af, hvad du indtager på daglig basis. I munden findes der nemlig masser af bakterier, som elsker at spise sukker og syre. Og det er netop syren, som går ind og beskadiger emaljen og leder til huller i tænderne.

    Så hvordan undgår vi at få huller i tænderne? Du undgår ikke at skulle til tandlæge, hvis du gerne vil holde din mund sund og tænderne fri for huller. Dog er der nogle ting du kan gøre for dine tænders sundhed på daglig basis for at holde tandlægebesøgene til et minimum.

    I denne artikel har vi samlet 8 gode råd til, hvordan du kan spise dig til en sund mund og pæne tænder!

    1. Spis rigeligt med fuldkorn

    Hvis du har mulighed til at skifte din normale pasta og hvide ris ud med fuldkornsvarianter, så vil din mund takke dig for det! Fuldkorn har et højere fiberindhold og lavere fedtprocent, hvilket er langt bedre for dine tænder. Fuldkorn er generelt også godt for din fordøjelse, så både dine tænder og din mave vil blive lykkelig for lidt ekstra fiber.

    2. Skift de sukkerholdige snacks ud med frugt og grønt

    Hvis du har for vane at snacke på vingummier, chokolade eller bolsjer imellem måltiderne, så prøv at skift slikket ud med et sundere alternativ. Det kan godt være gulerodsstænger ikke er lige så spændende, men frugt og grønt er en langt bedre snack for tænderne. Derudover er der også masser af sunde vitaminer i frugt og grønt, som holder mundens bakterieflora i balance.

    3. Spis magre mejeriprodukter

    Madvarer med kalk er super gode for vores tænder, og kalk findes der rigeligt af i mejeriprodukter. Dog er mange mejeriprodukter, som for eksempel ost og yoghurt, også meget fedtholdige. Store mængder af fedt kan lede til tandkødsbetændelse, så når du vælger mejeriprodukter, så skal du gå efter de fedtfattige varianter. Det kan for eksempel være produkter som skummetmælk, skyr og ost med mindre end 17% fedt.

    4. Vælg også det magre kød

    Kød er en af de helt store syndere, når det kommer til vores fedtindtag. Især rødt kød, med et højt indhold af mættet fedt, er rigtig skadeligt for både vores tænder og tandkød. Tænderne er altså virkelig ikke glade for fedtholdig mad, så hvis du spiser meget kød, så skal du helst vælge de magre varianter. Magret kød finder du for eksempel i fisk, kylling eller kalkun.

    5. Spis basedannende frugter

    Madvarer med et højt syreindhold er generelt dårligt for tænderne. Syre findes i for eksempel læskedrikke og slik, men også i sunde madvarer som frugter og grøntsager. Derfor bør du med fordel vælge frugter som er mere basedannende end syreholdige, hvis du gerne vil passe godt på dine tænder. Selvom frugter er sure, kan de stadig godt være basedannende. Basedannende frugter er for eksempel avokado, grapefrugt, citron og tomater.

    6. Vælg sukkerfrit tyggegummi

    Tyggegummi kan faktisk være med til at frigøre madrester inde fra skidt fra kindtænderne, hvis du tygger det efter et måltid. Husk altid at vælge den sukkerfrie variant, så du ikke tilføre din mund ekstra sukker og syre. Alternativt kan du give dine tænder en hurtig tur med tandbørsten, efter du har spist, for at fjerne madrester og slippe af med den dårlig ånde.

    7. Drik rigeligt med vand

    Vand er en sund og tandvenlig drik, som du næsten ikke kan få for meget af. Selvom det smager dejligt med et glas juice eller sodavand i ny og næ, så skal du fortrinsvis slukke tørsten i vand. Vand er også med til at fugte munden og holde tænderne rene for eventuelle madrester. Vigtigst af alt, så er vand fuldkommen sukkerfrit, så du beskadiger ikke emaljen, når du skyller efter med et glas vand.

    Et godt alternativ, hvis du ikke altid gider drikke vand, kunne være et glas skummetmælk. Mælk indeholder både vitaminer og kalk, som virker til at neutralisere syrebalancen i munden.

    8. Groft brød og knækbrød

    Der kan faktisk være rigtig meget sukker gemt i et stykke helt normalt brød. Især hvidt brød har det med at gemme på rigtig meget sukker og andre usunde tilsætningsstoffer, som vores tænder ikke er vilde med. Ved at skifte det hvide brød ud med en grovere variant, så skåner du dine tænder for det ekstra sukker. Samtidig så er der et højere fiberindhold i groft brød og knækbrød, hvilket både er godt for tænderne og maven.

  • Hvor finder du inspiration til aftensmaden? Her er 5 gode forslag til steder du kan kigge

    Hvor finder du inspiration til aftensmaden? Her er 5 gode forslag til steder du kan kigge

    De fleste af os vil gerne være tjekkede og have madplaner for ugen klar allerede om søndagen, så vi kan leve af hjemmelavet mad, hjemmelavede rester, overskud og kærlighed. Sådan er virkeligheden desværre bare ikke altid, og mange af os ender alt for ofte med at gå sultne ud at handle, købe ind til en kedelig lasagne samt en kæmpe bunke snacks, og så købe takeaway på vejen hjem alligevel. Og med ”mange af os” mener jeg mig. Måske også dig.

    Nøgleordet her er vist forventningsafstemning med dig selv, din partner, din tid og dit overskud. For måske er dit liv bare ikke indrettet til madplan for en hel uge. I stedet kan det give mening at have et par gode opskrifter liggende klar, som du kan ty til, afhængigt af hvor meget tid du har til indkøb og madlavning. Og med SÅ meget forskellig inspiration liggende, så burde det være muligt. Her kommer i hvert fald 5 gode steder du kan lede efter opskrifter.

    Danske madblogs

    Det hurtigste er at søge opskrifter frem på nettet, og her vil danske madblogs oftest være de første søgeresultater der popper op. Madbloggere er der nemlig rigtig, rigtig mange af. Det kan godt gøre det lidt uoverskueligt, men er samtidig din garanti for, at der findes en madblogger til lige dit temperament og ambitionsniveau.

    Rigtig mange madblogs vil selvfølgelig have fokus på sund, grøn eller økologisk mad, for det er det, der hitter. Men flere og flere laver også udelukkende mundvandsfremkaldende kageopskrifter eller helt ærlige madblogs, som har fokus på hurtig mad i en travl hverdag.

    Derfor er det bare om at søge på de opskrifter du skal bruge, og så notere dig, hvem der er geniet bag. Finder du tilpas mange opskrifter du kan lide, så kan du begynde at følge madbloggeren, så du er opdateret på deres nyeste opskrifter.

    Måltidskasser

    Kan du overskue at planlægge lidt ud i fremtiden, så er måltidskasser også en rigtig god løsning. Her kan du oftest, groft sagt, vælge mellem billigt, vegetarisk, sundt eller økologisk. Og nogle af dem blander to eller tre af ovenstående. Der findes utallige opstartstilbud, så det er bare om at søge lidt rundt til du finder den løsning, der passer dig bedst.

    Fordelen ved måltidskasser er hvor meget tid du sparer. Der er nogen der allerede har fundet på ugens måltider for dig, handlet præcist hvad du skal bruge (helt ned til 1 tsk paprika for eksempel), og efterladt en overskuelig opskrift til dig. På den måde undgår du panikture til supermarkedet, fordi du havde glemt at købe lasagneplader, og det er også nemmere at lade være med at bestille takeaway.

    Kogebøger

    Noget der snart er en saga blot, er kogebøger. Den slags bøger, vi køber flest af på tom mave. Hvor inspiration til opskrifter før foregik ved at bladre alle hjemmets kogebøger igennem, kan vi nu hurtigt søge på dem hos vores yndlings madblogger. Men kogebøger skal man ikke kimse ad. De er dejligt nemme at have med i køkkenet (og ja, det er ikke verdens undergang, hvis der kommer lidt tomatsauce på) og du skal ikke scrolle op eller ned i dem, for både at kunne se ingredienser, fremgangsmåde og det endelige resultat.

    Når du køber en ny kogebog, forpligter det også på en anden måde, at få lavet bare et par af opskrifterne. Når folk laver kogebøger, og tjener penge på dem, gør de sig også ofte endnu mere umage med beskrivelse, billeder og opskrifter, så du kan opleve at nogle af dem kan være væsentligt nemmere at følge.

    Supermarkedernes opskrifter

    Vil du gerne spare lidt penge, er der heldigvis også råd for det. Eller råd TIL det, så at sige. Nogle supermarkeder har blandt andet apps eller sider, hvor du kan købe ind til hele opskrifter på én gang – eller de har samarbejder med diverse madbloggere, så du kan leve sund på budget.

    Følger du disse opskrifter vil du også langt sjældnere komme ud for, at du står nede i supermarkedet og pludselig opdager, at hovedingrediensen til aftensmaden er udsolgt. Selvfølgelig laves disse opskrifter også med fokus på, at supermarkeder skal tjene penge på det, men alt i alt kan det oftest godt betale sig at lede hos supermarkederne, når du skal finde nye opskrifter til dit repertoire.

    Din egen kogebog

    Den gode, gammeldags løsning når du leder efter inspiration til aftensmaden er at kigge i din egen kogebog. Og har du ikke sådan en, skal du til at få det. Det giver bare noget andet, end at have alle dine yndlingsopskrifter samlet som bogmærker i en browser eller som screenshots på din telefon.

    Det er ret simpelt at lave sin egen kogebog. Du køber bare en fin bog og en god kuglepen, finder alle dine yndlingsopskrifter frem og skriver dem ind i bogen med din allersirligste håndskrift. Eller du vælger den mere teknologiske løsning og finder et firma der kan trykke en sådan bog til dig.

    Denne form for kogebog er i øvrigt også en genial gaveidé til folk du har kær.

Indhold